Før etablering af gulvvarme

5 gode råd fra Dansk Fjernvarme

  • Sørg for at gulvvarmen er opdelt i én kreds for hvert rum og med individuel styring af hvert rum.
  • Gulvvarmeslangerne skal være isolerede frem til det rum, som de forsyner.
  • Gulvvarmeslangerne skal placeres så højt som muligt i konstruktionen og bør ikke indstøbes i betonunderlaget, hvis der udlægges trægulve. I stedet for bør der anvendes specielle gulvvarmeplader, der udlægges direkte under trægulvet.
  • Hvis der anvendes gulvvarmeslanger indstøbt i betongulve, skal betongulvene være opdelt og være kantisolerede i hvert rum. Gulvvarmeslanger bør således ikke indstøbes i gennemgående betongulve, der går ubrudt under skillevægge.
  • Gulvvarme indstøbt i betongulve bør kun anvendes som grundvarmekilde og bør altid være suppleret med radiatorer til hurtig regulering af rummets varmebehov som følge af gratisvarme fra bl.a. solindfald og personer i rummet.